Et svar til en presset presse


Mit favorit ordsprog lyder sådan her: Når forandringens vinde blæser, er der dem der bygger læhegn, og dem der bygger vindmøller.”

Hvad gør man, når ens oplæg falder og den forretningsmodel, som man har baseret sin virksomhed på, langsom bliver urentable? Man kan, som dette gamle kinesiske ordsprog siger, forsvare sig, eller man kan tænke nyt og vende det negative til noget positivt.

Den sidste uge har der været en god diskussion omkring pressens fremtidige legitimitet, kontra brugergenereret indhold. Redaktør på Journalisten, Jakob Elkjær skød debatten i gang med denne artikel

Det seneste år har masser af selvbestaltede Web 2.0.-guruer forurenet det offentlige rum med vrøvl om, at borgerne overtager journalisternes rolle. Det skulle borgerne angiveligt gøre via læserkommentarer, blogs, billeder, borgerjournalistik, diskussionsfora eller sågar kort med brugeroplysninger. Men at borgerne kan overtage journalisternes rolle, er naturligvis tågesnak.

Resten af artiklen fortsætter i samme tone og jeg må sige, at jeg er dybt uenig i Jacob Elkjærs tilgang til brugerdrevet indhold, som jeg mener, er indadskuende og selvophøjende. Jacob Elkjær ser pressens rolle i forbindelse med nyhedsformidling, som absolut central og alt overskyggende. Var det ikke for pressen, ville der næppe være nogle nyheder. Nettet er for Jacob Elkjær en sekundær kilde til information og intet andet.

Gu’ er nettet da fantastisk. Det gør os til bedre journalister, og vi er slet ikke færdige med at udnytte potentialet til at forankre vores journalistik hos de borgere, som det i sidste ende handler om.

Sjældent har jeg hørt en så gang ophævet elitært sludder. Journalistens rolle er at formidle nyheder og ikke forankre noget hos nogen. Det Jacob Elkjær ikke har forstået er, at den traditionelle forståelse for “nyheder”, med journalisten og dennes medie i toppen af økosystemet, ikke længere er virkeligheden. Jacob Elkjærs artikel er et tamt forsøg på at legitimere et system, hvor pressen samler al information og kommunikere det til “borgeren”.

Jacob Elkjær opstille 3 eksempler på hvorfor brugerne ikke har overtaget mediernes rolle. Det sjove ved disse kommentarer er, at de alle har et kvantitativt sigte. Er der ikke trafik på bruger sites, jamen så er der ikke efterspørgsel og derved er brugergenereret indhold dødt. For mig lyder dette Holbergsk af h…. til.

Det er tydeligt, at Jacob Elkjær ikke bruger meget tid i bloggersfæren, youtube, facebook, twitter, digg, seesmic, frienfeed plus de mange 1000 nye kanaler, hvor debatten er i dag. En nyhedshistorie kan starte mange steder fra i dag og her er pressen blot en af stederne. Personligt får jeg det meste af mine nyheder fra blogs, som ofte er hurtigere ude og som giver mig links til relateret læsning. Gennem relaterede blogs, kan jeg læse uddybende analyser og få kommentarer på dem også. Over min mobil får jeg twitter beskeder fra mine kontakter, der også kommenterer på nyheden og sender nye links, som historien udvikler sig. Et par timer senere kommer de første videokommentarer på seesmic, der bliver måske livestreamet over mobilen via QIK og næste dag får jeg en podcast med lytterkommentarer om nyheden.

Den trykte artikel, der kommer ud 2 dage efter, er pludselig ikke så aktuel, for når jeg endelig får den læst, er nyhederne allerede forældet, da historien har udviklet sig sideløbende.

Nyhederne finder mig

 

  mediachartme.png

I dag er pressen blot et blandt mange kanaler, hvor man får nyheder fra og ikke det eneste vindue til verden. Gennem forskellige web 2.0 services, mine venner, kontakter får jeg de nyheder der er relevante for mig.

Jacob Elkjær har et helt igennem forvrænget syn på hvad der er nyheder. Jeg synes, at det er en smule skræmmende, at redaktøren på Journalisten ikke kan se ud over sin egen morgenavis og acceptere, at nyhedsformidling ikke udelukkende kommer fra journalister, men at kommunikation af nyheder er sat fri og endelig er hvor de høre til. Ikke forankret hos borgerne gennem journalisten, men formidlet, debateret og skabt af brugeren.

Journalistens roller er langt fra udspillet, men rollen som den alfaderlige nyhedsformidler er ovre.

Jeg vil meget anbefale at I læser denne blogpost af Jeff Jarvis, hvor jeg også har fået den fine illustration fra. Den uddyber min post og linker til en masse uddybende posts.

About these ads

Om mortensaxnaes

Social media marketing konsulent
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s