Det kan godt vaere at vores uddannelser i folkeskolen bliver mere tilpassede, men jeg mener, at der er lang vej endnu. Det er simpelthen ikke nok, at man kan vaelge mellem et par valgfag. Denne tendens er generel hele vejen op paa univertitetsniveau.
Saa lad mig vende din saetning om. Jeg tror paa undervisning som suplement til selvuddannelse.
Du har ret i at det er de faerreste der er maalrettede og diciplinerede til at selvuddanne sig, men dem der kan, vil vaere dem der kommer laengest.
Jeg mener i hoej grad, at selvuddannelse kan naa et endnu hoejere niveau en traditionel undervisning. Mit argument er, at de teknologier som web2.0 bygger paa, har givet os redskaber til at kommunikere og samarbejde, som er bedre en dem vi ser i undervisning i dag. Feedback, kritik og diskussion trives i bedste velgaaende paa nettet og her har du mulighed for at faa feedback fra 10.000 folk over alt paa jorden og ikke blot fra de 20, som man maa gaa ud fra deler mange af ens synspunkter.
Selvuddannelse haenger derfor i hoej grad sammen med dialog og det at tage del i samtalen.
Jens Kampmann er et fantastisk eksempel paa det. Jeg er sikker paa, at hvis du spoerger ham, saa har han kommenteret paa mange sites over alt i verden. Det er drenge som ham, der goer nettet til det vigtigste redskab naar det kommer til uddannelse og som driver den globale udvikling. Det er paa nettet at udviklingen i hoejere grad vil komme fra og ikke fra dialogen mellem personer i et forelaesnings lokale.

Allerførst, så er det selvfølgelig flot at Jens Kampmann har kunne holde sig så målrettet og opbygge de evner, som han tilsyneladende har, ved selv at opsøge viden. Men jeg ved nu ikke, om jeg ville foretrække at ansætte ham frem for en med en traditionel uddannelse. Som autodidakt mangler Jens Kampmann sandsynligvis det, jeg ville kalde “metode” – altså læren om teorier, arbejdsmetoder, analyse af problemstillinger osv. Her er det måske den humanistiske studerende, der kommer op i mig, og jeg har aldrig gået på et it-studie, men jeg mener ikke, at en selvudlært programmør med gode ideer kan slå en med en uddannelse på det normale jobmarked.

Hvad angår vores uddannelsessystem, så synes jeg, at det er godt, hvis undervisningen i stigende grad kan tilpasses den enkelte elev, men det synes jeg nu allerede, at vi er nået langt med. Allerede da jeg gik i folkeskole for snart 20 år siden, var der da individualisering i form af valgfag og forskellige undervisningsniveauer for boglige/kreative elever.

Jeg tror ikke på selvuddannelse som en erstatning for almindelig undervisning, men som et supplement til dygtiggørelse. Det er de færreste mennesker, der er målrettede, ambitiøse og selvdisciplinerede nok til bare at uddanne dem selv. Og som sagt tror jeg ikke, at en “selvuddannelse” når det samme niveau som en formel uddannelse. Dertil mangler der for meget underviserens feedback, kritik, diskussion og tankestimulering, som man som selvstuderende ikke kan replikere ved at læse en bog.