Få “Relation” tilbage i PublicRelations


Jeg læste et meget interessant indlæg omkring pressekontakt og presselister på startsnakken!, som satte lidt tanker i gang hos mig.

Lad mig starte med at sige, at hvis man som PR ansvarlig tænker over, hvordan man skal undgå at ende i spamfilteret, så er man ikke public relations mand, men spammer. Lidt pragmatisk, men du sender noget ud til folk, som de ikke er interesseret i at få. Derfor ser jeg også presselister som værende gammeldags. Dermed ikke sagt, at de ikke er brugbare, men at fremtiden ser meget anderledes ud.

For journalister og bloggere vokser nyhedsstrømmen og mængden af kommunikation minut for minut. For nogle hurtigere end andre, men faktum er, at vi med det øgede antal kanaler nu modtager mere kommunikation end nogensinde. Alle kæmper om at komme ud med deres budskab og oftest drukner budskabet i mængden. Det kan være mange grunde til, men oftest er der fordi du ikke kender din modtager.

Jeg taler hele tiden om ægte relationer og det gælder også, når man skal pitche en journalist eller blogger. Det er personer med interesser inden for specifikke felter og som har præferencer indenfor hvilken måde de vil kontaktes på.

Her er en fantastisk artikel, hvor top bloggers udtaler sig om, hvordan de vil kontaktes. Overskriften er slående “In Blogger and Media Relations, You Earn the Relationships You Deserve” Måden vi i dag i Danmark kontakter journalister og bloggere er via e-mail og telefonen, men det er et spørgsmål om tid, før end denne trend om hyper-differentieret kontakt flade, vil vinde indpas i Danmark. Denne tendens er dog mere udtalt inden for traditionel B2C kommunikation, hvor flere virksomheder så småt indser, at det handler om at komme i dialog med deres brugere via de rigtige kanaler, hvor de rent faktisk ønsker at have dialog.

Velkommen til The Social Media Press Release

Dette konceptet bliver fortsat mere udbredt og mere gennemført. Basalt set, så handler det om, at benytte de tools som vi kender fra the social medie space som grundlag for en pressemeddelelse. Vil ikke gå i dybden med hvilke metoder og teknikker man kan bruge i denne post, men blot kæde det sammen med opfattelsen om, at den statiske form for kommunikation er snart en saga blot. Tænk på, hvor lidt information du i virkeligheden giver en journalist eller blogger gennem den traditionelle pressemeddelelse. Du forsøger at gøre dem til talerør og vil ikke have dem til at lave analyse eller tænke. Hvad ville der ske, hvis du inviterede dem til at kommunikere med dine brugere over Facebook, Twitter og på din blog? Ville det være en fordel hvis du gav dem linket til dine Delicious feeds, youtube videoer, Flicker billeder og RSS feed updates?

Som journalist får her al den information du skal bruge. Spørgsmålet er, om du tror nok på dit koncept, til at lukke dem helt derind, hvor det kan gøre rigtig ondt.

Jeg vil anbefale, at I læser denne post fra Brian Solis, der tager pressemeddelelsen under kærlig behandling

Og for at følge trenden, så kan jeg kontaktes her:


Facebook

Twitter

Om mortensaxnaes

Social media marketing konsulent
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til Få “Relation” tilbage i PublicRelations

  1. Jesper siger:

    @Morten:

    Social Media Press Releases er et spændende og relativt nyt tiltag, som min virksomhed er blandt de første til at forsøge at introducere i Danmark. Du har allerede læst og kommenteret Brian Woodwards artikel om initiativet på K-forum (http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13072).

    Men en ting er at kigge ind i fremtiden for relations management, noget andet er at forholde sig til tingenes tilstand i dag. Og faktum er, at en overvejende del af danske virksomheder ikk engang har etableret et almindeligt presserum på deres hjemmeside, hvor pressemeddelelser og billeder kan hentes. Derfor er det mere end en smule vanskeligt at få dem til at tage springet til etableringen af et SMNR.

    Med tiden vil udviklingen gøre, at SMNR-formen bliver den nye standard, og til den tid vil der ikke længere være et behov for “social media” mærkatet, så der vil det atter bare blive kaldt et nyhedsrum eller presserum. Men jeg tror, at vi er et godt stykke vej derfra endnu.

    Den store udfordring for SMPR er distribution. Den gængse kontaktmetode for at få en PR-historie ud er stadig e-mail, og derfor er man nødt til at sende et tekst-uddrag og et link til sit SMNR, når der er noget nyt. Men efterhånden som SMNR’et bliver indekseret dagligt af søgemaskiner og nyheder derfra opsnappes af fx Google News, vil journalister sandsynligvis begynde at lave mere opsøgende journalistik den vej rundt. Men der er stadig et stykke vej før Google News eller Yahoo News kan konkurrere med Ritzau og Reuters.

    P.S. Jeg er meget inspireret af den måde, du illustrerer dine blogposts på. Det giver et frisk pust til bloggen. Kan du anbefale steder at hente gratis illustrationer?

  2. Pingback: Holder danske bloggere sig fra PR? « The Constant Beta Blog

  3. Anders Thiim siger:

    Interessant artikel! – Det bliver spændende at følge udviklingen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s