Ægte værdi af netværk


Det er ingen hemmelighed, at jeg det sidste år har været meget mere aktiv på Twitter, end på bloggen her. Twitter har på mange måder forandret måden jeg får information online, og måden jeg skaber relationer til andre. Jeg bruger mindre tid på min RSS-reader og besøger sjældent nyhedssites, som jeg er ikke er blevet henvist til via Twitter. Mit netværk på Twitter er blevet mit informations filter og det virker fantastisk.

Mads Kristensen henviste mig til dette indlæg, som fik mig til at tænke over værdien af Twitter og hvor den ægte værdi er. Folk på sociale netværk jagter og benytter antallet af followers som målstok for deres succes og som netværks værdi, hvilket er forkert af to grunde.

1. Sociale netværk handler om den værdi du leverer til dit netværk. På Twitter vil det sige, at folk klikker på dine links og kommenterer på dine tweets. Hvis du har 1 million followers og kun 10 klikker på dit link, eller ingen kommenterer på dine tweets, hvilken værdi har du så leveret? Næsten ingen. Det kan selvfølgelig være værdifuldt for de 10 personer, men for resten vil det være ubetydeligt fyld. Brands falder ofte i samme fælde når de tror, at det skaber værdi, hvis de formår at opbygge et stort antal followers, som de kan spamme med budskaber. En opfattelse, som selv social media eksperter er med til at sælge, da det ikke kræver så meget fra deres side og så er det let at kommunikere til kunder, som traditionelt har arbejdet med samme mål for øje i deres traditionelle markedsføring. Fokusér i stedet på den ægte relation og opbyg et loyalt netværk, som I kan trække på og bruge til konstant at udvikle jeres brand sammen med, hvilket leder mig til punkt to.

2. Værdi af netværk på et personligt plan, handler ikke om hvad du ved, eller hvem du kender, men om hvordan disse relationer påvirker din udvikling. Derfor er denne post også en reminder til mig selv om at Twitter og sociale netværk, hvis ikke jeg er opmærksom på det, kan sende mig i cirkler, da de folk jeg følger, ofte bidrager med information der blot gentager mine egne holdninger og derved ikke rykker mig som person. Når det er sagt, så har Twitter åbnet døre til information og bekendtskaber, som har betydet meget for mig.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I får værdi fra jeres netværk og om I stadig hænger fast i rolodex tankegangen og ikke mindst, hvad I gør for at udvide jeres horisont personligt og professionelt.

Om mortensaxnaes

Social media marketing konsulent
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Ægte værdi af netværk

  1. Ronnie Rocket siger:

    Personligt har jeg oplevet den samme massive migrering til Twitter, der har betydet færre feeds, færre e-mails, færre bookmark sessions, færre web site besøg, der ikke er links fra Twitter, men Twitter som den primære PROTOKOL. Professionelt passer jeg seks Twitter konti (bruger Cotweet og Threadsy) dagligt og har allerede indgået nye samarbejdsaftaler og etableret nye forretninger via Twitter. Det er meget taknemmeligt at blive RT’et og det får en til at være endnu mere omhyggelig med de tweets, der bliver udsendt. Det er sjovt at blive RT’ed af f.eks. Vanity Fair og i dagene efter opleve de mange nye internationale followers. Men det er som du skriver ikke antallet af followers, men kvaliteten af indholdet, der er afgørende, herunder originalt inholdt, frekvens af udsendelser, dialog m.v. Som kuriosum skal det nævnes at vi jo fik vores deltidsmedarbejder Pernille Rosendahl tidligt på Twitter, var sponsor for Twestival og oplevede at det lige pludselig var en historie på X-Factor i primetime. Og, nå ja: så arrangerer drengene på kontoret som bekendt også Twabletennis.

    http://www.twitter.com/ronnierocket
    http://www.twitter.com/signaldigital
    http://www.twitter.com/twabletennis

  2. Jeg må sige at jeg får rigtigt meget værdi ud af mit netværk – også selvom jeg godt kan genkende rolodex tankegangen.

    Jeg er dog ret bevidst om det og opsøger derfor også mange som jeg ikke er enige med. For mig er det tema og emne som er afgørende for om jeg gider følge/læse/debatere – ikke om jeg kan genkende mig selv.

    Men det er noget man skal huske sig selv på ind imellem… så tak for reminderen🙂

    Mht. dine tanker om værdien af mange følgere/mange kommentarere m.m. så er verden jo ikke sort/hvid. Naturligvis er det jo rart hvis mange RT eller klikke på link eller kommenterer tweets, blogindlæg m.m., men det er ikke hele sandheden. Hvis jeg kigger på mig selv så læser jeg jo rigtigt mange blogindlæg, tweets m.m. uden at jeg kommentere eller klikker på links, men det betyder jo ikke at det ikke giver mig værdi. Jeg opsamler værdifuld viden om emner jeg kan udnytter senere…

    Men ellers er jeg nok ret meget på linie med din post… (rolodex…😉 )

    • mortensaxnaes siger:

      @ Christian Bogh,

      Tak for din kommentar

      Du kan have ret i at ting ikke er så sort/hvide. Hvis man kigger på Facebook, så er værdien ikke i antal links der er klikket på, men på interaktionen, men også I at man kan få et overblik over sine venner og families hverdag. Jeg læser da også tweets som jeg ikke kommenterer på, men som stadigvæk giver mig værdi.

  3. Mark Jensen siger:

    Hvis der er nogle der var interesserede i hvordan antal followers og klik på links hænger sammen, så har jeg på det seneste kørt med min egen hjemmestrikkede url-shortener (2kg.dk) for bedre at kunne tracke hvor mange klik jeg får.

    Lidt stats:

    – Antal links: 108
    – Klik i alt: 11.141 (pr. dags dato)
    – Færreste klik: 17 (et findvej.dk-kort jeg lagde i et svar til @hammerfar om hvor Falkonér Biografen lå).
    – Flest klik: 486 (link til @davewiner’s artikel om @bruces (Bruce Sterling) på Reboot-konferencen)
    – Gennemsnitligt antal klik: 103.

    Dog er det værd at notere sig at i dét øjeblik jeg lægger linket ud på Twitter begynder 12-15 kliks at rulle ind hvorefter den står lidt mere stille. Jeg formoder det er pga. en række “bots” der checker alle links for at se hvor de fører hen. Der er som sådan ikke noget fordækt i det og der findes en del services der kan aggregere de links flest Twitter-brugere har linket til indenfor et givent stykke tid fx.

    Jeg har ca. 1000 followers (den svinger lidt under og lidt over i disse dage), og er ikke nogle lister hvor nyoprettede brugere kan tilmelde sig. Selvfølgelig har jeg efterhånden skrevet et par artikler (bl.a. på K-forum) og er på nogle lister andre brugere har lavet, men alle mine followers er kommet organisk og jeg formoder mine stats følger med så de 100 links jeg lægger med 2000 followers ikke kun genererer 10000 klik, men det dobbelte.

    I øvrigt er det værd at notere sig at hvis et link bliver “retweetet” (gengivet af en eller flere af dem der følger mig) så stiger klikraten ikke nødvendigvis til det dobbelte – ofte kun halvanden gang.

    Hvis der er nogen der vil have dataene til at lege med, så må de endelig råbe højt.

    • mortensaxnaes siger:

      @mark

      Jeg bruger selv BIt.ly til at tracke mine tweets, som også virker fint. Meget basic stats, men fint til mit behov.

      Nu har jeg ikke fundet nogle stats på hvad gennemsnits klikraten på Twitter er, men der kan ikke være nogen tvivl om at du klart ligger i den høje ende, hvilket vidner om at du leverer værdi. Når det er sagt, så er dit tweet til @hammerfar et eksempel på, at disse stats er svære at regne med. Det bliver hurtigt meget niche og målrettede links. Derfor er det også svært at benytte dette som en entydigt succeskriterie, men skal ses i forbindelse med mange andre faktorer.

      Vil du give mig ret i, at det er din organiske vækst af follovers der gør, at dine links “konverterer” så godt?

      • Mark Jensen siger:

        Mht. “niche og målrettede links” så er det jo et tveægget sværd; på den ene side er lige netop det der gør at jeg har så høj en klikrate (fordi det er ligesindede i interesse der følger mig), men links kan også blive for snævre – som fx linket til @hammerfar.

        Og ja, der er ingen tvivl om at jeg får en klikrate på 10% fordi dem der har valgt at følge mig synes jeg skriver noget på Twitter der kan stå godt for sig selv, og ikke fordi jeg har været i X-factor (intet skidt om @ninajansen der gør det skidegodt med selvpromoveringen samtidig med hun har en faglig baggrund der er interessant) eller på forsiden af en avis osv. Det er folk jeg har mødt, talt med, skrevet med osv. og derfor er de mere tilbøjelige til at klikke på mine links end hvis jeg havde en profil alle blev opfordret til at følge når de skrev sig op (som fx man ser det med @anildash i artiklen).

  4. Hej Morten
    Du tager fat i et rigtig interessant emne.

    Min RSS-reader er heller ikke blevet anvendt så flittigt som tidligere. Jeg ser derfor også Twitter som en form for informationsfilter, men kan stadig godt savne min RSS-reader, hvilket også resulterer i jeg fra tid til anden løber mine feeds igennem.

    Jeg vil umiddelbart skelne mellem Twitter, hvor jeg følger mange faglige interessefæller, mens jeg på Facebook har relationer, som jeg har andet end faglighed tilfældes med. På Facebook mener jeg bl.a. værdien er, at jeg løbende kan følge med i mine relationers liv. Det føler jeg giver mig mulighed for at komme tættere på dem og vedligeholde relationen. Jeg får inspiration til hvilke koncerter jeg skal gå til og hvor jeg skal rejse hen næste gang.

    Værdien på Twitter får jeg mere sporatisk og klikker en gang i mellem på et interessant link, som giver mig værdi. Samtidig synes jeg også det er værdifuldt, at jeg ofte hurtigt kan få svar på spørgsmål via Twitter. For mig giver det nogen gange god mening, at spørge ud i masserne om emner som Google ikke umiddelbart kan give mig svar på.

    En begræsning er naturligvis, at mange af mine Twitter follower meget er i samme faglige boldgade, så der vil være kategorier af spørgsmål, som jeg ikke kan forvente at få svar på.

    Kan i øvrigt godt følge dig i at man hænger fast og aktivt skal huske at udvide sin horisont.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s