SOCIAL MEDIA CLUB COPENHAGEN #1

Tirsdag den 18. maj afholdes det første Social Media Club arrangement i København og du er inviteret. Det bliver afholdt hos VentureCup på Frederiksberg fra kl. 16.00 – 20.00, hvilket er ganske passende, da vi til dette første event skal diskutere brugen af sociale medier i mindre virksomheder og startups, men mere om det senere.

Hvad er Social Media Club?

Social Media Club Copenhagen (SMCCPH) er åben for alle og gratis at deltage i. Konceptet og formålet er meget simpelt. Det handler om netværk og om at mødes i en afslappet atmosfære, hvor vi kan dele erfaringer omkring brug af sociale medier. Hvert event vil have et nyt tema, der henvender sig til folk med forskellig tilgange og ekspertise inden for sociale medier, men vil stadig være åbent for alle med interesse i sociale medier.

Et SMCCPH event vil oftest starte med en runde korte præsentationer omkring temaet, hvorefter vi åbner for dialogen. Alt efter emne og størrelse på eventen, deler vi os gerne i mindre grupper, og diskuterer de forskellige problemstillinger, der er blevet bragt på banen. Du er ikke bundet til de forskellige diskussioner, men kan frit tage del i de samtaler du finder interessante og hvor du forhåbentlig kan bidrage til debatten.

SMCCPH er en del af et større internationalt koncept, som du kan læse mere om her. SMCCPH bliver drevet på frivillig basis af en mindre gruppe social media entusiaster og er ikke økonomisk bundet til http://www.socialmediaclub.org/

Har du interesse i at sponsorere SMCCPH eller deltage i planlægningen af fremtidige events, så tøv ikke med at kontakte os på Facebook eller Twitter.

SMCCPH#1 at VentureCup

Vi lægger hårdt ud med et emne, der har manges interesse:

Hvordan kan man som mindre virksomhed med begrænsede marketing ressourcer, kan benytte sociale medier til at skabe opmærksomhed om sit produkt, komme tættere på sin målgruppe og skabe en stærk relation til sine kunder.

Vi skal snakke om de udfordringer mindre virksomheder kan have med at brænde igennem under hård konkurrence fra større virksomheder, på både B2B og B2C niveau, hvor vi får nogle konkrete cases på scenen, der kan sætte gang i tankerne og gerne skulle inspirere os alle.

VentureCup har været så venlige at lægge lokaler til og i deres inspirerende selskab, er vi sikre på at der nok skal komme en god debat i gang.

Programmet vil blive offentliggjort løbende de næste uger.

Du kan tilmelde dig SMCCPH#1 her og følge med i programmet.

Da der kun er et begrænset antal pladser tilrådighed, kan vi blive nødt til at lukke for tilmelding, hvis interessen bliver for stor.

Vi håber på at se jer til SMCCPH#1

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | 8 kommentarer

Update – online marketing links

Anbefalede marketing links fra den 23-30 april.

Fyr dine kunder

More than 100 Twitter Followers Boost B2C Leads

How Europeans Engage With Social Media

4 Ways to Identify and Cultivate Your Brand’s Mass Influencer

Social media war rooms (and why you need one)

Social Media Aids Customer Acquisition

Should you be checking in on Foursquare?

Mitch Joel – The One Thing You Need To Know For Public Speaking Success

AdAge – That Coke Can You’re Holding Could Be Your New Media Channel

How search can boost your social media campaigns

Scobleizer – Why it is too late to regulate Facebook

Case study: Doubling sales through social media

God weekend

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

FACEBOOK MARKETING VISER RESULTATER

Webbureauet Dwarf udarbejdede i sidste måned en meget omdiskuteret analyse om danskernes forhold til Facebook, hvor de kritiserede potentialet for værdiskabelse og bundlinje ved Facebook marketing.

Der har været godt gang i debatten på specielt Kommunikationsforum, hvor der ikke uventet er kommet kritik af analysen fra de to førende Facebook marketingbureauer, Nodes og Komfo.

Debatten har været nuanceret, men jeg ville smide en for nyligt udkommet analyse fra det internationale analysebureau Nielsen, ind i debatten. Her refereret på emarketeer.com.

Hovedpunkterne i analysen er, at annoncer der indeholder et socialt element, som f.eks en anbefaling fra en ven, har langt større effekt end traditionelle annoncer. Selv awareness og købsintention steg ligeledes markant, viser analysen.

Jeg vil ikke negligere Dwarf’s analyse men understrege, at den socialt forankrede annonce klart er mere effektiv end traditionelle annoncer, hvorfor Facebook med deres 400mil brugere, heraf +2mil danskere, på ingen måde bør forbigås.

Debatten om effekt af earned media vs. paid media vs. owned media, har med Nielsen’s analyse, givet lidt mere indsigt i vigtigheden i at tænke en social dimension ind i det traditionelle marketing mix.

Jeg har tidligere skrevet om værdien af Facebook fan pages, hvor jeg referere til en analyse, der kommer frem til samme konklusion som Nielsen.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Update – online marketing links

I løbet af en uge får jeg læst mange interessante artikler. De fleste deler jeg på Twitter, men nu vil jeg forsøge at lave en ugentlig oversigt her på bloggen, så du kan få et overblik.

Det vil altid være en gang blandede bolcher, men omdregningspunktet er naturligvis online marketing, med ekstra fokus på sociale medier.

God weekend og god læselyst

Seth Godin – The April Lincpin session

Altimeter Report: Social Marketing Analytics

Is it possible to over-invest in social media?

6 challenges facing small digital agencies

5 Tips for a Successful Augmented Reality Campaign

Most Marketers Use Social Media, But are New to It

Will Social Strategizing Bring ROI?

Why we need to kill “social media”

Wireless Provider Fan Page Engagement Grows

Peter Kim: Should customers be in control?

Nielsen: Facebook’s Ads Work Pretty Well

Lego Boxes Equipped with Augmented Reality

6 experimental social media campaigns

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Sociale medier er det nye sort

I de sidste par måneder har der været et boom i danske artikler om sociale medier. Ser man bort fra debatten om social media policy og hele Okman affæren, så har det handlet om bureauer, der gør social til en del af deres produktportefølje.

Denne post skal ikke kun ses som en kritik af bureauerne, men skal være en reminder om, at sociale medier’s placering skal være forankret i organisationen og ikke kan stå alene som et initiativ lanceret af et reklame, medie, web eller PR bureau.

Det er klart, at når en kunde komme til bureauet og siger, at de har hørt en masse om sociale medier og  at det skulle have en super effekt og være den nye hotte inden for marketing, at man som bureau ser et uudnyttet potentiale. Det bureauet gør, er at smide en sektion op på deres website, hvor de så taler om sociale medier, hvor vigtig dialog er og at de kan tilbyde en social media pakke.

  • Vi måler værdien af dit brand online (mediebureau)
  • Vi lave en kampagne, hvor universet lever videre socialt online (reklamebureau)
  • Vi skaber et site, med alle sociale features, så der kommer interaktion med brugerne (webbureau)
  • Vi laver en blogger outreach kampagne og skaber online awareness (PR bureau

Disse tiltag lyder alle fornuftige. Problemet er, at bureauerne ser social som en mulighed for at trækker kunder til, ved at tilbyde dem en løsning, som ikke en en del af deres kernekompetence, men som de ved er efterspurgt og endnu ikke er erobret af andre på markedet.

Social medier er det perfekte ad-on til et kundepitch, da bureauerne signalerer, at de er med helt fremme. De taler om integreret kommunikation, om platform uafhængig branding, hvor brandet forankres i dialog og bla bla bla. Prisen for at give brandet en social media dimension er relativ billig, da det er på hovedkompetencerne, deres bread and butter, at pengene tjenes.

Det er den perfekte deal for den marketing ansvarlige, der nu kan sige til chefen, at social medier er en del af deres marketing mix og at det ikke kostede synderligt meget ekstra. Sikkert den der 1% af budgettet,  som var forbeholdt nye spændende tiltag. (funnymoney)

Bureauet har fastholdt kunden ved at være innovativ og skal nu føre social media strategien ud i livet, med de kompetencer de nu har.

Problemet og mellemrummet opstår, når virkeligheden og hverdagen melder sig. For ingen af bureauerne har spurgt det om det mest væsentlige spørgsmål, af frygt for at miste kunden: Er jeres organisation gearet til at håndtere effekten af vores sociale medie tiltag?

Sociale medier skaber kontakt og brugerne forventer, når man som brand åbner for dialog, at der bliver svaret og at de bliver taget seriøst. Det gælder på alle kanaler og det gælder real time. Lever man som brand ikke op til disse forventninger, så får ens sociale tiltag den stik modsatte effekt og bliver til en boomerang, der rammer hårdt og præcist. Stil derfor spørgsmål som:

  • Har I ansatte med kompetencer til at tage dialogen?
  • Har I et internt kommunikationsflow, der sørger for at brugerhenvendelser lander på det rette bord?
  • Er I gearet til at lytte og til at integrere brugernes feedback i jeres løsninger?
  • Har i kompetencer til at måle på effekten af jeres dialog med brugerne?
  • Er der opbakning fra hele organisationen og ikke kun fra enkelte ildsjæle?
  • Forstår I, at sociale medier ikke er en kampagne, men en langsigtet strategi?

Der er mange flere spørgsmål, men derfor opfordrer jeg bureauerne til at kigge på organisationen, før end de tilbyder sociale løsninger, og organisationen til at kigge på sig selv, før end den starter tiltag, der kan gør mere skade end gavn.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | 6 kommentarer

Fremtidens brugerinvolvering

Brugerdrevet innovation og bruger involvering har været et varmt emne de sidste år. Jeg har tidligere skrevet om Danske Bank’s “En Bedre Bank” innitiativ, som et eksempel på, hvordan en dansk virksomhed arbejder med at gøre deres kunders holdninger og idéer til en del af virksomhedens fremtidige udvikling.

Begrebet brugerinvolvering er ikke begrænset til en specifik platform. Vi ser virksomheder der benytter traditionelle fokusgrupper til at få input omkring deres produkter. Andre er flyttet online og lytter til brugerne via Facebook og Twitter og har derved muligheden for at nå en markant større brugerflade.

Vi har set eksempler på større brugerinvolverings kampagner, der stille forskellige krav til brugerens ekspertise. My Starbucks Idea er enkelt og stiller ikke store krav til brugerne, hvilket nok også er grunden til, at der er kommet mere end 60.000 idéer i postkassen hos Starbucks.

Dell IdeaStorm var et af de første store initiativer på dette område. IdeaStorm blev lanceret efter at Dell havde været under pres fra medier og specielt online, blev deres produkter og services hårdt kritiseret. IdeaStorm er blandt andet resultatet af denne kritik, hvilket på mange måder minder om den strategi jeg formoder ligger bag Danke Banks “En Bedre Bank” kampagne. Brugerinvolvering bliver her mere end bare input, men virker som en ventil for kritik og bliver en reel PR og loyalitetskampagne. Er farligt træk i min optik, hvis ikke der bliver udvist oprigtighed, men meget effektivt på flere planer, hvis eksekveret og implementeret korrekt.

Netflix Competition udfordrede hardcore udviklere til at lave en bedre anbefalings algoritme til deres i forvejen fremragende system. Vinderne fik 1 million $ i præmie, så her var der andre incitamenter på spil.

To helt nye eksempler på hvordan to relativt ens virksomheder benytter brugerinvolvering forskelligt i deres produktinnovations proces er Nokia – Design by Community og LG – Collaborate and Innovate.

Hvor Nokia forsøger, ved via enkle midler, til at få brugerne til at fortælle om deres præferencer inden for fremtidens smartphones, tager LG skridtet videre og beder deres brugere om at kvalificere deres idéer. Det er ikke nok bare at stemme, da du skal logge ind, vælge kategorier, udfylde skemaer osv. LG lover også at de vender tilbage med respons på dit koncept og vil tage en dybere dialog med dig.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvilke af de to tilgange der har størst effekt på de to virksomheders fremtidige innovations potentiale, da der er tale om to vidt forskellige strategier, men som begge kan bestemt være effektive. Det er dog interessant at se, hvordan begge virksomheder rækker meget direkte ud til deres brugere og beder dem om at involvere sig.

Jeg tror, at vi kommer til at se mange lignende tiltage i de kommende år. Tiltag der bliver bygget op som reklamekampagner er i dag, hvor alle platforme og kommunikations muligheder bliver inddraget. Formålet er, at få input fra så mange brugere som muligt, men mere vigtigt er at få anderledes input ind. Virksomheder vil konkurrere om dine idéer, men vil se, at den basale brugerskabte viden vil blive en kommoditet. Det vil sige, at de tiltag og den viden som det vi ser fra Nokia, vil bliver let tilgængelig for alle på markedet. Det vigtigste konkurrenceparameter vil være at få tiltrukket de skæve, anderledes og originale idéer og få dem implementeret i organisationen, så de får den rigtige opmærksomhed og energi, som det kræver for at få succes med fremtidens brugerinvolvering.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Stop trykpressen

De sidste par måneder har der været meget snak om mediestøtte og medieforlig, på specielt de digitale medier. Der er blevet fremsat en masse gode forslag til hvordan vi kommer frem til en ny struktur der er mere fair, innovation og kvalitetssikret, men der er stadig noget der nager mig.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet, “hvor mange aviser vil der være tilbage om fem år, hvis vi fjernede mediestøtten?

Mit bud er, at stort set alle aviser vil være forsvundet, eller vil eksistere i et så begrænset omfang, at det ikke er værd at nævne.

Det store spørgsmål er så, hvordan man som avis imødekommer denne udvikling?

Enten bliver der satset lokalt med print tiltag, eller også forsøger aviserne at gå i en digital retning, men med blandet succes, da indtjeningen online ikke står mål med indsatsen. Der er simpelthen ikke nok penge i banner reklamer og brugerne er endnu ikke klar til at betale for indhold, der altid har været gratis.

For mig at se, er der kun én holdbar løsning tilbage. Luk print helt ned og fokuser på onlineforretningen. Ja, det er et drastisk tiltag, men det er på tide, at vi er realistiske og accepterer at print avisen som medie er håbløst forældet og er en hurtigt synkende skude. Det er naivt at tro, at print avisen kan reddes og at poste penge i det projekt er dybt ulogisk.

Der vil komme mange nedskæringer i kølvandet, men sådan må det være, når der sker et så markant skifte i branchen. Det vil rette sig op med tiden, som de digitale medier får et indtjeningsgrundlag, der kan understøtte en større professionel stab.

Jeg føler mig mere og mere overbevist om, at fremtidens vindere inden for nyhedsformidling, er dem der når til denne erkendelse først og får omstruktureret og slanket deres organisation, så den er klar til dette skifte.

Gør det hurtigt og konsekvent. Lad det ikke være en udfasning af avisen, men stop trykpressen den 01-01-2011 og send et klart signal til læserne og de resterende ansatte om at tiderne er skiftet og man skal have et nyt mindset, når man tænker formidling. At trække pinen ud, vil blot skabe forvirring og forandringsprocessen vil gøre ondt på organisationen. Start i stedet på en frisk og sluk for trykpressen 01-01-2011.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 6 kommentarer

Innovativ mediestøtte

Efter at have læst Ernst Poulsens blogpost om det kommende medieforlig, fik det sat lidt tanker i gang hos mig.

Jeg er helt på bølgelænge med Ernst, men vil gerne sparke bolden lidt videre og kigge på, hvordan man kunne omstrukturere mediestøtten, så den, i stedet for at være konservativ og holde medierne bundet i traditionelle modeller, får et innovativt formål.

Når jeg kigger på hvilke statements der bedst beskriver, hvordan fremtidens mediestøtte ske se ud, så skinner Knight Foundation’s mission statement i øjnene. Knight Foundation er en non-profit organisation i US og her er hvordan de beskriver sig selv:

We are a national foundation with local roots. We choose, as the Knight brothers chose, to seek opportunities that can transform both communities and journalism, and help them reach their highest potential. We want to ensure that each community’s citizens get the information they need to thrive in a democracy.

And we ask, as we evaluate opportunities and grants, “Is this truly transformational?”

Because grant making requires a sound financial base, we preserve the Knight brothers’ gift through prudent investment and careful management.

Hvorfor rammer denne mission statement så rigtig og hvorfor kunne den være udgangspunkt for en dansk mediestøtte mode?

  • Den er ikke kun national, men kigger på mindre lokale initiativer. Mediestøtten bør ikke kun målrettes store initiativer, men skal, for at opnå optimale innovative forudsætninger, også målrettes mindre niche projekter.
  • Mulighed for at transformere måden vi ser formidling på. Støtten skal se ud over traditionel journalistik, men kigge på måden vi kommunikere på og støtte initiativer der driver viden, dialog og community. Mediestøtten skal udfordre og udvide konceptet  om formidling, som resultat af journalistik, men fokusere på idealer som vidensdeling og netværkstankegang.
  • Mediestøtten skal understøtte initiativer og innovative forretningsmodeller, der har fokus på den enkelte brugers behov for viden og community.

Formålet med mediestøtten bør være at støtte formidlingsprojekter med et radikalt innovations potentiale og ikke blot understøtte projekter, der ser støtten som en økonomisk mulighed for at udfordre de traditionelle medier, med allerede afprøvede koncepter.

Mediestøtten skal sikre innovation, men for at understøtte og kvalitetssikre dette, skal der udformes en model, hvor støtten opfølges af dialog og sparring. Et setup som man kender fra mere traditionelle innovationsmiljøer og venturefunding principper.

Vi taler derfor om et koncept, der ligger sig tæt op af det vi kender fra statens venturefond, men hvor målsætningen ikke kun er vækstpotentiale, men økonomisk bæredygtige innovative formidlingsmuligheder.

http://spot.us/ er et fremragende eksempel på, hvordan Knight Foundation har støttet et koncept, der bryder rammerne og vender traditionelle modeller på hovedet og udfordrer den traditionelle måde at se journalistik på.

Vi har brug for en mediestøtte og et forlig, der radikalt ændre måden vi tænker nyheder og viden på. Det er for komplekst for mig at tænke 4-5 år ud i fremtiden, så jeg vil ikke spå om avisernes økonomiske situation på det tidspunk, men ét er jeg sikker på og det er, at hvis ikke fokus flyttes fra en konservativ tilskud model, til progressiv innovations model, så står vi til den tid med medier i en endnu større identitetskrise, end den vi ser nu.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | 1 kommentar

Få styr på din sociale medie politik

Jeg blev inspireret af en indlæg af Søren Storm Hansen om social media policies på Dseneste.dk og vil følge op med en hurtig post her.

Titlen på indlægget er: Nej, virksomheder skal ikke have en social media politik for medarbejdernes brug af sociale netværk.

Der refereres til en lidt tynd analyse fra Manpower Research Center, der dog har denne interessante statistik.

Nearly six out of 10 employers identified some benefits associated with social networking, including: brand building (20%); fostering collaboration and communication (19%); new talent recruitment (15%);  candidate assessment (13%); and professional development of employees (13%).

Nu er det almindelige medarbejdere der er blevet interviewet og ikke udelukkende management eller marketing medarbejdere, men disse tal er for mig stadigvæk ekstremt lave.

Jeg ved, at os der dagligt arbejder med sociale medier, har tendens til at se social kommunikation som den hellige gral, men jeg mener, at virksomheder skal gøre en større indsats for at gøre sociale medier til en integreret del af virksomhedskulturen.

Skal man som virksomhed arbejde seriøst med sociale medier som en del af ens coporate communikation, så er man nødt til at skabe nogle retningslinjer, som medarbejderne kan forholde sig til.

Det er ikke nok, som Michael Hyatt udtaler, at opstille disse 5 punkter Five reasons why your company doesn’t need a social media policy

  1. Du kan have tillid til dine medarbejdere;
  2. Sociale medier er bare endnu en kommunikationsform;
  3. Flere regler gør bare din virksomhed mere bureaukratisk;
  4. Formelle regler fratager folk lysten til at deltage;
  5. Du har formodentlig allerede regler for upassende opførsel.

(den fine forenkling er snupper fra Dseneste.dk)

Jeg giver Michael Hyatt ret i at man ikke har brug for en 30 siders juridisk social media policy, men ovenstående er i mine øjne for tyndt.

Jeg vil i stedet anbefale, at man gør som Coca-Cola. De har lavet et 3 siders dokument, der siger mange af de samme ting som Michael Hyatt, men med noget mere dybde.

Det er vigtigt at understrege, at denne strategi ikke skal ses som et juridisk dokument, men skal fungere som en opfordring til medarbejderne om at bruge sociale netværk i forbindelse med deres arbejde.

Adam Brown fra Coca-Cola har her en uddybende kommentar til Coca-Cola’s social media policy.

En sidste pointe, som er vigtig at tage med er, at en social media politik skal være et redskab og et aktiv for organisationen. Mange vil se det som en måde at udøve damage control og minimere risikoen for skandaler, som vi blandt andet så med Domino’s Pizza, men det mener jeg ikke skal være tonen eller udgangspunktet for en social media policy.

Fokuser i stedet på de fordele virksomheden får ud af at deres medarbejdere skriver om brandet. Gør den enkelte medarbejder til ambassadør og giv dem ansvar for at promovere brandet. Formulleres dette rigtigt, vil en social media policy skabe en en øget loyalitet og forankring i brandet hos medarbejderne og ikke mindst kunderne. Brandet vil potentielt få et kæmpe PR og marketing boost, som man blandt andet har set hos Online Shoe retailer Zappos eller hos Electronik giganten BestBuy (hop halvvejs ind i videoen, for at undgå traditionel US social media sweet talk)

Jeg håber, at langt flere virksomheder vil se deres sociale media politik som et proaktivt redskab til bedre ekstern kommunikation, da dette for mig, står som et af de stærkeste fremtidigt konkurrenceparameter.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Facebook fan pages er effektive marketing kanaler

En af de områder inden social media marketing der debatteres mest, er værdien af Facebook og specielt Facebook fan pages som effektivt marketing kanal.

Denne analyse bringer lidt lys over debatten. Resultatet kommer ikke bag på mig, men overrasker dog i graden af succes Facebook fan pages kan have.

Analysen er lavet af Rice University’s Jones Graduate School of Business og er baseret på Dessert Gallery’s Facebook fan page. Dessert Gallery er en café kæde i Huston.

Fans af Desset Gallery, der efter en 3 måneders periode med daglig opdateringer fra Dessert Gallery, havde følgende ændret handlingsmønstre:

  • Made 36 percent more visits to DG’s stores each month.
  • Spent 45 percent more of their eating-out dollars at DG.
  • Spent 33 percent more at DG’s stores.
  • Had 14 percent higher emotional attachment to the DG brand.
  • Had 41 percent greater psychological loyalty toward DG.

Resultaterne viser, at Facebook fan pages kan være et effektive marketing redskab, der både kan drive trafik, salg, men i høj grad loyalitet.

Tre kommentarer til analysen:

Som med alle former for social media marketing, så er interaktionen mellem brand og kunde key driver for succes. På Dessert Gallery’s fan page, ser man meget livlig aktivitet og at Dessert Gallery er hurtige til at svare på indlæg, hvilket jeg tror har stor indflydelse på resultatet.

Artiklen her nævner, at Facebook fan pages er en billig måde at lave social media markedsføring på, men der skal stadigvæk bruges mange timer på dialog. Det skal man huske når ROI regnskabet skal gøres op, hvilket mange er tilbøjelige til at overse.

Starter man kanaler der opfordre til dialog, så committer man sig. Glemmer man kunderne og dialogen, så er det naturligt at man vil se svigtende loyalitet.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | 16 kommentarer